eg elsker biblioteksudsalg, hollandske bogudsalg, antikvariater og loppemarkeder! Der dukker næsten altid interessante bøger op, når man snuser rundt i de støvede bogkasser. I dag var jeg på biblioteket, der holdt bogudsalg. Og selvom jeg har stakkevis af bøger liggende, der venter på at blive læst, så kunne jeg ikke lade denne ligge: En vampyrroman med titlen “Vampyrjagten – en naturlig historie” udgivet hos Forlaget Klim i 1994.
Forfatteren – spanieren Joan Perucho – kender jeg ikke, så det skal blive spændende at stifte bekendtskab med romanen, der blev skrevet i 1960. Forfatteren selv døde i 2003, og han var – ifølge den tyske Wikipedia-side, der findes ikke en engelsk, både digter, forfatter, kunstkritiker og dommer.
Romanens bagsidetekst lover i hvert fald go’ og gedigen vampyr-uhygge!
I den lille landsby Pratdip hjemsøges beboerne af et uhyggeligt væsen, der tømmer sine ofre for blod og spreder død og rædsel. I Barcelona er vor helt, den unge, aristokratiske videnskabsmand Antoni de Montpalau, lidenskabeligt optaget af sine studier; han forsker i mytiske dyrs natur, blandt andet den gådefulde Dip, der er sådan, “at hvis den kan se et menneske, før mennesket ser den, mister mennesket al sin kraft, og så går den efter blodet.” Vi befinder os i 1830′ernes Katalonien, og krigen mellem de kongetro karlister og det liberale borgerskab er på sit højeste. Igennem områder, hvor krigen raser, rejser den unge helt og hans tapre fætter til Pratdip for med videnskabelige metoder at komme uvæsnet til livs og atter gøre livet sikkert for landsbyens beboere – især for den underskønne Agnés. Men Montpalau må sande, at der skal mere til end naturvidenskab for at komme en 600 år gammel vampyr til livs.
Lige til en blæsende og regnfuld efterårsdag under tæppet i sofaen med en rulle Oreos og en spand mokka!
